I teenageårene vil dit barn måske gerne undgå at 'skille sig ud', men der er ingen grund til at udgive sig for noget, man ikke er. Brug vores oversigt til at hjælpe din teenager til at modstå gruppepres og hvile i sig selv.
Gruppepres i puberteten
Selv som voksen kan en situation, hvor man ikke kender nogen, være skræmmende. Når de unge befinder sig i denne udfordrende situation, opstår der en intern kamp. De ønsker at føle sig som en del af fællesskabet og 'passe ind', men samtidig forsøger de at udtrykke deres individualitet og personlige stil.
”Jeg tror, at der er et gruppepres hos de unge, når det kommer til udseende og tøj på Kirstys skole,” fortæller Gill, mor til Kirsty. ”Siden puberteten er hun blevet meget opmærksom på hendes udseende og at ligne vennerne.”
Teenagere dømmer hinanden ud fra udseende
”Lad os være ærlige: Når en teenagepige træder ind i et lokale, tjekker alle de andre hende ud,” fortæller psykolog og selvværdscoach Tara Cousineau. “Som teenager bemærker din datter de forskellige følelsesmæssige og fysiske træk hos de jævnaldrende, hun sammenligner sig selv med sine venner og er mere bevist om, hvad andre tænker om hende. Dette forstærkes af de sociale medier, blogs, film og reklamer. Pludselig forstærkes tendensen til et bestemt image og en bestemt identitet.”
At starte på en ny skole eller at blive en del af en ny vennekreds er situationer, hvor teenageren særligt sammenligner og spejler sig i andre unge. Teenageren kan begynde at eksperimentere med forskellige look, ordforråd og social adfærd.
Disse situationer kan også medvirke, at de unge pludselig får et nyt syn på deres krop og udseende, mens de kæmper for at finde deres plads i nye sociale fællesskaber.
Hvordan påvirker gruppepres den unges selvtillid?
I en gruppe af jævnaldrende kan den unge få opfyldt sit behov for samhørighed og anerkendelse, og identificering med andre i gruppen er med til at give den unge identitet. Det er en del af processen at blive voksen.
Det kan dog være en særlig sårbar tid for de unge, da de forsøger at finde deres plads i en verden, der lidt efter lidt begynder at åbne sig for dem. Din teenager kan være misundelig på andre eller opleve misundelse fra jævnaldrende.
Sådan styrker du dit barns selvværd
Hvordan kan man som forælder hjælpe sit barn med at navigere i en ny og udfordrende verden uden at gå på kompromis med selvværd og integritet? Her får du gode råd til, hvordan du kan styrke dit barns selvværd. Det er vigtigt at forklare, at barnet ikke skal gå på kompromis med sine værdier for at passe ind.
Teenageårene er en tid, hvor de unge er ekstremt opmærksomme på at passe ind og være med i et fællesskab. Behovet for at passe ind ændres, efterhånden som de modnes og udvikler egne interesser, kvaliteter og stil. Med tiden, og din støtte, finder din teenager ud af, hvilke venner der er 'gode', og hvem der er knap så gode.
Ved at sætte fokus på din teenagers værdier og kvaliteter, og hvordan barnet bidrager til venskaber, kan du give dit barn ro til at hvile i sig selv samt imødekomme og værdsætte mangfoldighed.
For at beskytte personoplysninger har vi ændret navnene på de involverede parter, hvis historier vi gengiver.
DAGENS KÆRLIGE TANKE FRA DOVE
"Jeg voksede op med et indskrænket skønhedsideal om, hvordan kvinder burde opføre sig og se ud. Jeg har overskredet den grænse og undskylder ikke for mine ambitioner og naturlige skønhed."