Det kan være svært for en teenager at snakke med sin mor – eller andre – om et følsomt emne. Et mor-datter-signal kan åbne op for dialog, når din datter er bekymret eller trist.
Tænk på et tidspunkt, hvor du holdt noget skjult for dine forældre. Hvad skjulte du? Hvorfor valgte du at skjule det for dine forældre? Du var sikkert nervøs for deres reaktion. Men hvordan ville du reagere, hvis din teenager holdt noget skjult for dig? Skuffet? Vred? Bekymret? Er det ikke bedre at invitere til mere åbenhed?
Lyt uden at fordømme
"Forældre er ikke altid opmærksomme på, at teenageren skjuler ting eller kommer med hvide løgne for at bevare relationen til forældrene," fortæller psykologen Tara Cousineau. ”Kunsten er at skabe et trygt miljø, hvor man som forælder ikke er fordømmende, men i stedet bestræber sig på at forstå teenageren ud fra teenagerens eget perspektiv.
”Ofte kræver dette blot, at man som forældre selv er åben og ærlig over for familie og venner. Din teenagedatter spejler sig i dig, og hun vil føle sig mere tryg ved at drøfte følsomme emner, hvis du er en god rollemodel og lærer. Din datter skal vide, at du vil lytte og støtte hende uden at dømme eller at drage forhastede konklusioner."
Teenagepiger kan ofte ende i uønskede eller ubehagelige situationer. De har ikke lyst til at lyve, men er fanget i et dilemma mellem at beskytte deres venner og sociale status og at skjule sandheden for forældrene.
Signalord som et værktøj til dialog
Psykolog Tara Cousineau foreslår, at I finder et signal, som din teenager kan bruge til at gøre dig opmærksom på, at hun har behov for at tale med dig. Situationer, hvor signaler kan åbne op for dialog:
• Problemer i skolen
• En invitation til en fest, hvor der er stoffer eller alkohol
• Seksuelle overgreb eller tilnærmelser
• Spiseforstyrrelser
• Mobning eller chikane
• Kæresteproblemer
• Problemer med et familiemedlem eller en ven
Hvis I finder på et signal eller en sætning, kan det styrke jeres mor-datter-relation, forebygge misforståelser og åbne for dialog, når teenageren har behov for det. Din teenagedatter kan fx bruge signalet, når hun er ude og har brug for din hjælp. Fortæl din datter, at hun altid kan ringe eller skrive til dig og bruge signalet.Put yourself in her shoes
Sæt dig selv i hendes sted
"Overgangen fra barn til teenager kan være udfordrende," fortæller psykolog Tara Cousineau. "Sæt dig selv i hendes sted, og lyt til, hvad din datter har på hjerte. Husk at vise, at du er glad for at hun kommer til dig."
I bogen Raising Girls forklarer psykologen Steve Biddulph, hvordan fx en moster, faster eller storesøskende kan spille en særdeles vigtig rolle i teenagerens liv, og få teenageren til at blive tillidsfuld nok til at lukke op for det, som er svært. Måske har din teenagedatter også lyst til at dele signalet med en anden fortrolig.
Jeres mor-datter-signal er med til at opbygge et tillidsbånd og er en god måde at blive fortrolige og løse konflikter. En åben kommunikation udvikler din teenagedatters evne til at løse problemer og nå sit fulde potentiale.
Valg og brug af et signal med din datter
Hvis signalet skal fungere, bør I blive enige om følgende retningslinjer:
• Lyt aktivt
• Bebrejd ikke
• Kommunikér klart og positivt
• Find løsninger sammen
• Det er menneskeligt at fejle, og en del af dét at blive voksen
• Vær anerkendende
Følg disse trin for at gøre signalet til en effektiv måde at skabe en sund og tillidsfuld kommunikation mellem dig og din datter.